I klinisk praksis refererer chokbølge til chokbølgeterapi, og graden af smerte varierer fra person til person. Men jo stærkere smerten er, jo bedre er effekten. Der er ingen nødvendig forbindelse mellem de to.
Chokbølgeterapi er en fysioterapi, der behandler sygdomme ved at anvende passende energi på præcise områder. Den anvendte energi og det valgte område bestemmer direkte behandlingseffekten, uanset patientens smerteniveau under operationen. Hvis energien er for lav, kan den terapeutiske effekt ikke opnås, og hvis energien er for høj, kan der opstå bivirkninger.
Ekstrakorporale chokbølger med lav energi og medium energi er almindeligvis brugt til at behandle kroniske bløddelsskadesygdomme, bruskskadesygdomme og overfladisk knogleforstyrrelse, mens ekstrakorporale chokbølger med høj energi er almindeligt anvendt til at behandle dybere knogleuforening, forsinket brudheling, og lårbenshovednekrose og andre osteogene lidelser.
Generelt gælder det, at jo højere energiniveau chokbølgen er, jo større er smertegraden. Men jo højere smerteniveauet er, jo bedre er behandlingseffekten. Under behandlingsforløbet vil lægerne vælge det passende energiniveau og behandlingsmetode ud fra patientens specifikke tilstand for at opnå den bedste behandlingseffekt.
Hvis patienten føler tydelig smerte eller ubehag, bør de informere lægen rettidigt, så lægen kan justere behandlingsplanen eller stoppe behandlingen. Overdreven smerte kan forårsage ekstra belastning på kroppen og kan påvirke effektiviteten af behandlingen.